Presse

I udstillingen præsenterer vi vikingernes verdenssyn. Det er dét verdenssyn, der bliver afløst af det kristne verdenssyn. På den måde er vikingetiden (og særligt perioden vi fokuserer på i denne udstilling) overgangen, der danner grundlaget for vores nuværende verdenssyn. Det finder vi både vigtigt og relevant.

Det er også første gang Nationalmuseet laver en vikingeudstilling, der centrerer sig om kvinder i den gennemgående hovedrolle.

Derudover er vikingetiden en omdiskuteret periode i danmarkshistorien, som både vores danske og internationale gæster på museet efterspørger. Derfor har vi valgt et fleksibelt udstillingsformat, hvor vores enestående faste samling af genstande fra vikingetiden, nu bliver præsenteret i en ny scenografi med et nyt forskningsfokus og et nyt fortællelag.

Vi er vant til at tænke på, hvad vikingerne var, men sjældent, hvem de var, og hvad de tænkte. I denne her udstilling spejler vi os i vikingernes forsøg på at forstå deres plads i verden – med hjælp fra Vølven. Derigennem får vi forhåbentlig en forståelse for at andre mennesker i andre tider ikke oplever verden, som vi selv gør. Det er en afgørende indsigt at have med for at navigere i verden som moderne menneske

Vikingernes verden var anderledes end vores. Vølven er en interessant skikkelse til at forstå denne verden og vikingernes forhold til fortiden, fremtiden og magi.

I udstillingen belyser vi vikingernes verdensbillede ud fra vores tolkninger om vølverne. Tolkningerne bygger dels på eddadigtet ”Vølvens Spådom”, dels på de genstande, vi har fundet fra vikingetiden.

I eddadigtene og sagaerne findes der adskillige omtaler af vølver. Selvom eddadigtene og sagaerne skrevet ned efter vikingetiden, mener sprogforskere, at teksterne indeholder elementer, der stammer fra ældre mundtlige fortælletraditioner og som derfor godt kan have deres rod i vikingetiden.

Samtidigt er der fundet en række særlige grave fra vikingetiden, der måske kan være vølvegrave. Mange af dem med stave i deres grav. På oldnordisk betyder vølve “stavbærer”.

”Fyrkatgraven”, som vi kommer til at vise i udstillingen, er en kvinde gravlagt med en stav, en dåse med blyhvidt, forskellige dyreknogler og den euforiserende bulmeurt. Vi tror derfor, at kvinden i graven har haft en spirituel rolle.

Fyrkatkvinden er begravet på fyrkat-ringborgens gravplads og kan derfor have været en del af Harald Blåtands følge.

En vølve er både en mytologisk figur som i Vølvens spådom, hvor hun bliver vækket til live af Odin, men også kvinder med særlige evner til at se ind i både fremtid og fortid.

I sagaerne er vølver både medier, der kan se ind fortid og fremtid. De er kloge kvinder, nogle tjener guld og rigdomme på at spå, og så er der også mandlige udøvere af sejd. Nogle kan kaste forbandelser og bruger magi.

Ordet “sejd” optræder på flere runesten fra vikingetiden. Sejd er en særlig form for magi i førkristen nordisk religion.

Fyrkatgraven, som vi kommer til at vise i udstillingen, er en kvinde gravlagt med en stav, en dåse med blyhvidt, forskellige dyreknogler og den euforiserende bulmeurt. Vi tror derfor, at kvinden i graven har haft en spirituel rolle.

Spekulationerne om, at hun skulle være en kongelig vølve fra selveste Harald Blåtands følge kommer fordi, hun er begravet ved en af Harald Blåtands ringborge.

Vi bruger ind imellem vikinger som betegnelse for mennesker, der levede i Skandinavien i det tidsrum, vi kalder vikingetiden i årene fra cirka 793-1050, fordi det angiver tidsalderen. Men vi gør samtidig en del ud af at fortælle, at ikke alle mennesker i vikingetiden er vikinger i ordets oprindelige betydning. For viking betyder sandsynligvis sørøver eller sø-kriger, og det var langt fra alle, der drog på togt.

Flere historikere anfægter, at man kan tale om en særlig tidsalder, man kan kalde vikingetiden, fordi det er et begreb, der blev skabt i 1800-tallet som en reaktion på vores nederlag i flere krige. Vi mener, at ’Vikingetid’ kendes allerede før de Slesvigske Krige, så der er ikke en direkte sammenhæng med nederlagene

Vi mener, at vikingetiden er det etablerede begreb, der bedst formidler tidsalderen fra cirka 793 til 1050.

Vi har lavet udstillingen for at skabe en indlevelse i vikingetiden og en forståelse for, hvordan vikingerne levede, og derfor fokuserer udstillingen primært på, hvad vi ved om vikingetiden og ikke metalaget om historiebrug. Men udstillingen står ikke alene, og i rundvisninger, foredrag, publikationer osv. dvæler vi både ved, hvordan vikingetiden som begreb er opstået, og hvordan det eksempelvis er blevet misbrugt af nazister.

Kasper Holten har iscenesat udstillingen i scenografi af Steffen Aarfing. Sammen er de to kendt for at have skabt operaopsætninger over hele verden, herunder bl.a. en rost opsætning af operaen ”Ragnarok” på Det Kongelige Teater. Marie Carsten Pedersen fra Zetland har medvirket som udstillingens dramaturg, og arkæolog og museumsinspektør Peter Pentz samt udstillingsredaktør Mette Boritz fra Nationalmuseet har været det faglige team bag udstillingen.